lørdag den 15. november 2008

BLOBS

Jeg har tænkt mig at kaste mig ud i et nyt koncept.
BLOBS

Det er helt ok, hvis du ikke har hørt det udtryk før, for det er nemlig mit eget.
Det er en blanding af ordet BLOG og OBS (Oplysning til Borgerne om Samfundet).
Ordet ligger sig også lidt op af det engelske udtryk "blurps", som er det man finder bag på en bog. En kort beskrivelse af hvad bogen handler om og sikkert også nogle positive anmeldelser.

Jeg vil bruge disse BLOBS til at komme med anbefalinger, både af fysiske materialer og af virtuelle steder. Mit håb er, at de senere hen kan bruges som en del bibliotekets brede formidling til borgerne. Hvem de end er.
Jeg vil gerne opfordre ALLE til at komme med kommentarer og deres egne tanker, erfaringer og måske videre anbefalinger til hvad, jeg end skriver om.

Du kan finde en af mine BLOBS ved at søge på etiketten BLOBS (ret simpelt egentlig).

Håber du finder noget du kan bruge. :)

søndag den 2. november 2008

At være vild med dans

Jeg er ret vild med dans. Jeg elsker at se på dans, og jeg elsker at danse.
Det betyder at jeg ser ret mange danseprogrammer.
Det betyder, at jeg opdager det, når nogle dansere kopierer koreografi fra andre dansere...
Jeg snakker om årets finale i Vild Med Dans. Freestylen med Tobias og Tina.
Til de der ikke har set den, så findes den her:

Vild Med Dans Freestyle-dans

Til de der har, så se venligst denne optagelse af dette års amerikanske program, So You Think You Can Dance. Det blev vist i USA for ca tre måneder siden. Er der nogen her, der kan genkende et tema...????



Det øjeblik jeg så den dør, tænkte jeg straks på Twitch og Katee. At der så tilmed bliver stjålet visse moves... (Tobias der hænger fast i døren i starten. Katee fra So You Think You Can Dance gør det ca midt i) Det gør mig decideret arrig!

Dans, der er godt, handler om mere end bevægelser. Det handler om følelser. Det er ligegyldigt, at stilarten er en anden end contemporary. Hele ideen er stjålet fra Mia Michael (koreograf ved So You Think You Can Dance), og det er tyndt, at Tobias ikke kunne finde på noget helt selv. Eller at han ikke engang siger, at det er derfra "inspirationen" kom fra.

Jeg har set folk online sige, at det slet ikke er det samme. Det er en anden stilart og blah blah blah.

Beklager, men det her har gjort mig edderspændt gal. Hvis det havde været en bog eller en film, så havde folk råbt op. Og så havde det ikke været nok, at handlingen foregik et andet sted med andre personer, der taler et andet sprog. Grundideen er stadig den samme. Hvis jeg siger copyright, hvad siger I så?

Det er ikke i orden at kopiere andres ideer på landsdækkende tv og præsentere det som ens egen.
Jeg kræver rettigheder for koreografer og dansere!

tirsdag den 4. marts 2008

Endnu en hilsen fra New York

Det er helt utroligt at taenke paa at det kun er tre dage siden jeg kom til New York(ok fire, men jeg gik direkte i seng om fredagen). Jeg har allerede oplevet saa meget. Taenk hvis man kunne holde det samme energi niveau til hverdag (laes: Hvornaar kommer der en Starbucks til Helsingoer???).

I gaar var store tage billeder dag. Efter min tur i Central Park, tog jeg ud til Coney Island. Desvaerre var jeg kommet saa sent afsted, at solen lige var gaaet ned da jeg kom derud. Jeg fik dog taget nogle fantastiske billeder. Og spist endnu en tvivlsom hotdog. Denne gang fra Nathan's Famous. Det foerste sted i VERDEN der lavede hot dogs. Jeg tror ikke folk var saa kraesne dengang, for den var da godt nok kedelig.
Jeg tror ogsaa at det lykkedes mig at blive forkoelet. New York er ikke ligefrem varm om aftenen. Det er bestemt i minusgraderne. Og vinden kan virkelig faa baade farven frem i kinderne og den tynde snot loebende ud af naesen (ja ja ja ikke saa poetisk, men I ved praecis hvad jeg mener!).
Jeg endte aftenen paa Times Square igen. Taenk sig, nogle af butikkerne lukker ikke foer efter midnat! Og en af butikkerne paa Times Square har Ole Henriksen produkter til under halv pris. Det er simpelthen sindsygt.

I dag startede jeg min udflugt paa hvad der nu maa vaere min saedvanlige Starbucks. Jeg proevede deres nye Honey Latte (Cafe Latte med honningsmag og floedeskum med honning ovenpaa). Den var... interessant.
Dernaest tog jeg subwayen til Ground Zero. Jeg var ok cool med det indtil jeg kom til Informationsomraadet. Jeg tror det var kombinationen af udsigten til de tomme huller, listen med alle de navne paa folk der doede den dag, listen med dem der doede som helte (brandmaend og politifolk og lign), en traels, traels soergelig irsk melodi der blev spillet paa en baandoptaget floejte og en hel masse turister fra rundt omkring i verdenen, der bare stod og snakkede og proevede at tage 'de bedste' billeder, for at vise at de havde vaeret der, uden forstaaelse for hvad det her betoed for amerikanerne, for deres selvforstaaelse, for deres historie og deres nuvaerende politiske tilstand, der i den grad paavirkede mig, saa jeg endte med at staa og tude. Der ville det maaske have vaeret meget rart at have vaeret der med nogen, der kunne forstaa hvad jeg foelte og have troestet mig.

Men dagen var kun lige begyndt, og jeg maatte videre til Empire State Building. Det har de i den grad gjort til en malke-turist-penge-faelde, at jeg maatte staa og grine lidt af dem. Det kan godt vaere at jeg farer lidt vild i New York ind imellem, men min humor har jeg da endnu. Tre forskellige mennesker proevede at overbevise os om at vi ikke ville faa nok ud af vores tur op i ESB uden diverse guider, kort og virtuelle helikopter-ture. Og det var bare mens vi stod i koe til at koebe en billet til selve turen op i elevatoren. 19 dollars by the way. Jeg overvejede at spoerge om jeg maatte tage trapperne gratis, men jeg taenkte ikke at de overhovedet ville kunne finde ud af at smile det mindste smule af den ide, saa jeg lod vaere.
Foer vi fik lov til at gaa op i elevatoren blev vi ledt gennem nogle gange og pludselig stod vi i koe til at faa taget et billede hver isaer eller i gruppe foran en groen skaerm. Manden bag kameraet sagde skiftevis "next - cheese" eller "next - smile" med den mest ligegyldige, aah-gud-hvor-jeg-hader-mit-job-og-alle-de-dumme-mennesker-der-kommer-forbi-hver-evige-eneste-sekund-for-at-tjekke-udsigten-fra-den-her-fordoemte-bygning stemme jeg nogensinde havde hoert. Det gjorde det meget let for mig at smile.
Endelig blev vi stoppet i elevatorer som kvaeg, ledt lidt mere rundt, op i endnu en elevator og saa var vi der. Jeg vandrede lidt rundt, tog lidt billeder af gule taxaer nede paa vejen der lignede saadan nogle smaa plastic nogle min venindes barn paa 3 har, og taenkte forundret paa de duer der sad helt deroppe. Jeg gad godt vide om de havde floejet hele vejen, eller havde deres egen hemmelige elevator.
Paa vejen ned blev vi foerst ledt igennem turistshoppen. Jeg faldt for et kompas og taenkte at jeg nok ville kunne finde ud af lidt lettere hvad vej jeg skulle gaa fremover naar jeg kom op fra en Subway station med saadan en i haanden. Desvaerre viste det sig senere, at der aabenbart er rigtigt mange magneter i New York, for det kompas er paa intet tidspunkt helt sikker paa hvor nord er.
Endelig kom vi ind og ud af elevatoren ned men maatte foerst igennem stedet hvor alle vores billeder hang. Nu med en fantastisk solnedgangsudsigt over Manhattan set fra ESB af istedet for den groenne skaerm. Billederne kostede 7 dollars, og jeg besluttede at lade mit blive haengende. Burde vide hvor det er nu....

Jeg har oplevet meget, meget mere i dag. Shopping, baade toej og boeger i Soho, pasta med blaeksprutter og muslinger (jeg vidste ikke jeg kunne, men jeg spiste det, gjorde jeg) paa en cafe i Little Italy, fare lidt vild i Chinatown, proevede at faa en kop kaffe i en bar men maatte koebe en bloody mary i stedet, da de ikke havde varme drikke (fik dog bestemt varmen af drinken), faaet laest min haand af en professionel haandlaeser (det kostede penge, saa maa hun jo vaere professionel) (aah jo for resten, jeg bruger ikke min kreativitet nok paa min arbejdsplads...) og opdaget en jazz-klub hvor Michael McDonald kommer og synger i morgen. Jeg vidste ikke at de to ting kunne kombineres. :)

Og klokken er ikke engang 20 endnu.
God dag!
:)

Jeg tjekker ind igen, naar der er mere at berette.

søndag den 2. marts 2008

Hilsen fra New York

Saa sidder jeg her i kaelderen paa mit hostel og skriver en lille blog til jer alle her fra New York.
I gaar var det min foedselsdag og jeg havde en skoen dag. Jeg shoppede som om det var min foerste og sidste dag i New York. Det var dejligt, dejligt, dejligt. Og aah saa billigt!!!! Elsker lav dollar-kurs.
Jeg fik ogsaa fixet mit haar med highlights og en lettere roedlig farve. Saa jeg ser faktisk rigtig godt ud. Og har allerede moedt flere forskellige der har bedt om mit telefonnr (alt lige fra en Starbucks ekspedient til fyre jeg bare gaar forbi paa gaden).
Jeg kom ikke i byen for at feste i gaar aftes. Jeg var simpelthen for traet efter at have shoppet i naesten 8 timer. :)

New York er anderledes end jeg troede. Her er langt flere turister end man faar indtryk af naar man ser amerikanske film. Maaske er det fordi det stadig er weekend, men folk synes da ikke at have saa travlt som de altid har paa film. De hygger. Ved at loebe rundt omkring Central Park.
Jeg har kun moedt een dommedagsprofet indtil videre og jeg gik maaske forbi Drew Barrymore. Det lignede og loed i hvert fald som hende. :) Jeg har faaet drukket en masse Starbucks kaffeprodukter og set nogle drenge danse break-dance nede i subwayen.
Jeg har ogsaa lige faaet min foerste New Yorker HotDog. Og har det allerede lidt daarligt...

Jeg har vandret rundt i Central Park i naesten fire timer i dag, og om lidt vil jeg tage ud til Coney Island tror jeg. Det er naesten en time vaek i Subway, men jeg taenker at jeg kan faa taget en masse flotte billeder dernede. Og at jeg kan faa laest lidt i min Sookie Stackhouse boeger, som jeg har maatte forsoemme fordi jeg har haft travlt. Tsk tsk.
I morgen taenker jeg at jeg vil lege turist og tage paa MoMA og nok gaa lidt mere rundt i gaderne og tage billeder. I morgen skulle nemlig blive den bedste og varmeste af alle dage.
Tirsdag vil jeg saa tage paa New York Public Library og til Jon Stewart show.
Men det er naesten alt sammen bare loese planer.
Det har faktisk vaeret rigtig fedt ikke at planlaegge noget paa forhaand. Jeg hopper paa et tog ved en tilfaeldig subway station, staar af et tilfaeldigt sted og vandrer rundt og ser. Maaske er jeg kulturelt anderledes opfattende, for det har for mig virkelig vaeret en god maade at opleve NY paa indtil videre. Fremfor at foelge guide-boeger og gode raad om hvad jeg boer se. Jeg er jo ikke saa glad ved at faa at vide hvad jeg skal og ikke skal... ;)

Saa alt i alt har jeg det rigtig godt. Jeg foeler mig godt tilpas i byen og ikke bange. Folk er venlige, selv om det er nu sjovest naar de ikke er og begynder at dytte helt gevaldigt af hinanden ude paa gaden.

Jeg skriver igen, hvis der bliver noget nyt og spaendende at berette.

tirsdag den 26. februar 2008

Det sjove Internet

Via min iGoogle side får jeg jo sladder hver dag fra E Online.
Via denne sladder opdagede jeg en musikvideo, som skulle være svar på en anden musikvideo. Så jeg gik naturligvis på YouTube for at finde ud af hvad det hele handlede om.
Meget, meget, meget sjovt. Måske kun rigtig sjovt hvis man kender lidt til berømthederne i Hollywood. Men rigtig rigtig sjovt når man gør.

Her er de to videoer. De er begge på engelsk. Det vil sige nummer 2 video er mere end blanding mellem engelsk og beeping. :)

Video 1



Video 2

fredag den 1. februar 2008

Inventar til Kulturværftet

Her er vores nye arbejdsstol til når HB flytter på Kulturværftet!

fredag den 25. januar 2008

iGoogle - Therefore I am

Lad os se det i øjnene. Jeg er blevet en rigtig Googletøz!
Jeg har Gmail, jeg bruger Google Notebook, når jeg finder noget sjovt jeg ikke helt hvad jeg vil bruge til, jeg er her på Blogger, jeg læser Rss-feeds via Google-reader, jeg prøver (om end forgæves) at bruge min Google Kalender i det daglige, jeg åbner gerne vedhæftede filer via Google Dokumenter, min Google-Toolbar er fast inventar på samtlige computere, jeg har noget at gøre med i det daglige, jeg Google-Talk'er mere eller mindre autoriseret med mine venner både her på arbejde og derhjemme, hvis der noget, jeg ikke kan finde, så søger jeg først efter det via Googles søgemaskine (meget fy, når nu jeg er bibliotekar, men det er så godt!!), og så elsker jeg min iGoogle-side, som jeg forlængst har gjort til min startside. Jeg er simpelthen så internet mainstreamet, at det ikke længere er normalt.

Min far, som f.x. hader Windows af et godt old school Open Source-hjerte, ville ryste på hovedet af mig. Jeg derimod har det ok med Windows og er som sagt vild med Google og deres produkter. Både dem de selv har udviklet og dem de har købt sig til (så som YouTube). Jeg tager udgangspunkt i tre ting når jeg skal begejstres af internet-værktøjer. Det skal være enkelt, ligetil og så bare virke.
Det meste af det ligger i brugergrænseflader. Det skal være sådan at man kan få det til at virke med det samme uden større brug af de små grå.
Men samtidigt skal det være muligt at udvikle ens forståelse for produktet og kunne mere med det med tiden. Altså let men med mulighed for at oppe sværhedsgraden.

Sådan synes jeg de fleste af Googles produkter er. Måske burde jeg surfe mere på nettet og finde alternativer. Men det har jeg da ikke tid til. Jeg bruger min tid på at Google. Og hvad har jeg så på min iGoogle side??
- Nyheder fra DR
- Vejret
- Nyheder fra amerikanske sladderblade
- Blogs fra Techdirt - meget anbefalingsværdigt
- Nyheder fra Politikens Kultursektion
- Nye mails i min Gmail indbakke
- Mine daglige citater ("As I grow older, I regret to say that a detestable habit of thinking seems to be getting a hold of me". - H. Rider Haggard
- Nyheder fra diverse gamingsites
- Lidt spil til de kedelige stunder: Sudoku, Hang-man, Pacman og krydsogtværs
- Nyheder fra ESPN om NFL
og selvfølgelig mit nyeste fund:
- Google-reader direkte på iGoogle.
Alt dette overskueligt samlet på en side. I små overskrifter med muligheden for at folde dem lidt mere ud på siden for at skærpe min nysgerrighed. Ja E! Online sladdernyhederne giver tilmed mulighed for at sende nyheden via mail, til Del.ici.us, Digg (som jeg ikke helt ved hvad er endnu, men jeg tror det er et sted hvor folk samles om at kommentere interessante ting de har fundet på nettet. Lidt ligesom hvad jeg gør lige nu.), eller på Facebook direkte fra min iGoogleside.

Moderne IT-videnskab. Simpelthen et mirakel.

Rss-feeds. Det giver da slet ingen mening på nudansk!

Jeg må tilstå at jeg var en anelse bange for RSS-Feeds, før jeg gik i gang. Computerteknik der hedder en eller anden træls forkortelse skræmmer mig sådan set, Når et ord bliver kendt under sin forkortelse er det nok fordi at ordet i sin fulde længde udtrykker noget man ikke kan huske, fordi man ikke aner hvad det er.
Men, det var nu ikke så slemt med den fine hjælp fra IT-drengerne (ja, jeg ved godt det er stavet forkert. Det er her- og nudansk!) og deres vejledning.
Jeg tror godt, jeg nogenlunde ved, hvordan det funger (se venligst sidste parentes), men vigtigere endnu, så er det ok, at jeg ikke helt gør. Jeg ved bare, at hvis der er noget der interesserer mig, og den har det lille orange tegn, så kan jeg få opdateringer på nyheden direkte ind på min iGoogle.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er meget interesseret i det amerikanske valg og lige nu i Primærvalget derovre. Politiken.dk har en meget spændende side, hvor de gennemgår de seneste udviklinger Over There. Som et sjovt tiltag har de også fået almindelige og tilfældige danskere der bor i USA, til at skrive blogs om valget set med deres øjne over i Guds Land.
Dem har jeg valgt at abonnere på via RSS-Feeds, samt de kommentarer som andre læsere returnerer med. Det er både sjov og fascinerende læsning. Synes jeg, amerikaner-nørd som jeg er.