Endnu en hilsen fra New York

Det er helt utroligt at taenke paa at det kun er tre dage siden jeg kom til New York(ok fire, men jeg gik direkte i seng om fredagen). Jeg har allerede oplevet saa meget. Taenk hvis man kunne holde det samme energi niveau til hverdag (laes: Hvornaar kommer der en Starbucks til Helsingoer???).

I gaar var store tage billeder dag. Efter min tur i Central Park, tog jeg ud til Coney Island. Desvaerre var jeg kommet saa sent afsted, at solen lige var gaaet ned da jeg kom derud. Jeg fik dog taget nogle fantastiske billeder. Og spist endnu en tvivlsom hotdog. Denne gang fra Nathan's Famous. Det foerste sted i VERDEN der lavede hot dogs. Jeg tror ikke folk var saa kraesne dengang, for den var da godt nok kedelig.
Jeg tror ogsaa at det lykkedes mig at blive forkoelet. New York er ikke ligefrem varm om aftenen. Det er bestemt i minusgraderne. Og vinden kan virkelig faa baade farven frem i kinderne og den tynde snot loebende ud af naesen (ja ja ja ikke saa poetisk, men I ved praecis hvad jeg mener!).
Jeg endte aftenen paa Times Square igen. Taenk sig, nogle af butikkerne lukker ikke foer efter midnat! Og en af butikkerne paa Times Square har Ole Henriksen produkter til under halv pris. Det er simpelthen sindsygt.

I dag startede jeg min udflugt paa hvad der nu maa vaere min saedvanlige Starbucks. Jeg proevede deres nye Honey Latte (Cafe Latte med honningsmag og floedeskum med honning ovenpaa). Den var... interessant.
Dernaest tog jeg subwayen til Ground Zero. Jeg var ok cool med det indtil jeg kom til Informationsomraadet. Jeg tror det var kombinationen af udsigten til de tomme huller, listen med alle de navne paa folk der doede den dag, listen med dem der doede som helte (brandmaend og politifolk og lign), en traels, traels soergelig irsk melodi der blev spillet paa en baandoptaget floejte og en hel masse turister fra rundt omkring i verdenen, der bare stod og snakkede og proevede at tage 'de bedste' billeder, for at vise at de havde vaeret der, uden forstaaelse for hvad det her betoed for amerikanerne, for deres selvforstaaelse, for deres historie og deres nuvaerende politiske tilstand, der i den grad paavirkede mig, saa jeg endte med at staa og tude. Der ville det maaske have vaeret meget rart at have vaeret der med nogen, der kunne forstaa hvad jeg foelte og have troestet mig.

Men dagen var kun lige begyndt, og jeg maatte videre til Empire State Building. Det har de i den grad gjort til en malke-turist-penge-faelde, at jeg maatte staa og grine lidt af dem. Det kan godt vaere at jeg farer lidt vild i New York ind imellem, men min humor har jeg da endnu. Tre forskellige mennesker proevede at overbevise os om at vi ikke ville faa nok ud af vores tur op i ESB uden diverse guider, kort og virtuelle helikopter-ture. Og det var bare mens vi stod i koe til at koebe en billet til selve turen op i elevatoren. 19 dollars by the way. Jeg overvejede at spoerge om jeg maatte tage trapperne gratis, men jeg taenkte ikke at de overhovedet ville kunne finde ud af at smile det mindste smule af den ide, saa jeg lod vaere.
Foer vi fik lov til at gaa op i elevatoren blev vi ledt gennem nogle gange og pludselig stod vi i koe til at faa taget et billede hver isaer eller i gruppe foran en groen skaerm. Manden bag kameraet sagde skiftevis "next - cheese" eller "next - smile" med den mest ligegyldige, aah-gud-hvor-jeg-hader-mit-job-og-alle-de-dumme-mennesker-der-kommer-forbi-hver-evige-eneste-sekund-for-at-tjekke-udsigten-fra-den-her-fordoemte-bygning stemme jeg nogensinde havde hoert. Det gjorde det meget let for mig at smile.
Endelig blev vi stoppet i elevatorer som kvaeg, ledt lidt mere rundt, op i endnu en elevator og saa var vi der. Jeg vandrede lidt rundt, tog lidt billeder af gule taxaer nede paa vejen der lignede saadan nogle smaa plastic nogle min venindes barn paa 3 har, og taenkte forundret paa de duer der sad helt deroppe. Jeg gad godt vide om de havde floejet hele vejen, eller havde deres egen hemmelige elevator.
Paa vejen ned blev vi foerst ledt igennem turistshoppen. Jeg faldt for et kompas og taenkte at jeg nok ville kunne finde ud af lidt lettere hvad vej jeg skulle gaa fremover naar jeg kom op fra en Subway station med saadan en i haanden. Desvaerre viste det sig senere, at der aabenbart er rigtigt mange magneter i New York, for det kompas er paa intet tidspunkt helt sikker paa hvor nord er.
Endelig kom vi ind og ud af elevatoren ned men maatte foerst igennem stedet hvor alle vores billeder hang. Nu med en fantastisk solnedgangsudsigt over Manhattan set fra ESB af istedet for den groenne skaerm. Billederne kostede 7 dollars, og jeg besluttede at lade mit blive haengende. Burde vide hvor det er nu....

Jeg har oplevet meget, meget mere i dag. Shopping, baade toej og boeger i Soho, pasta med blaeksprutter og muslinger (jeg vidste ikke jeg kunne, men jeg spiste det, gjorde jeg) paa en cafe i Little Italy, fare lidt vild i Chinatown, proevede at faa en kop kaffe i en bar men maatte koebe en bloody mary i stedet, da de ikke havde varme drikke (fik dog bestemt varmen af drinken), faaet laest min haand af en professionel haandlaeser (det kostede penge, saa maa hun jo vaere professionel) (aah jo for resten, jeg bruger ikke min kreativitet nok paa min arbejdsplads...) og opdaget en jazz-klub hvor Michael McDonald kommer og synger i morgen. Jeg vidste ikke at de to ting kunne kombineres. :)

Og klokken er ikke engang 20 endnu.
God dag!
:)

Jeg tjekker ind igen, naar der er mere at berette.